Til dig med unikke behov og særlige udfordringer

Jeg tror ikke på det normale`”. Jeg tror ikke på umulige børn, ugidelige unge eller håbløse tilfælde i voksenverdenen ..

Vi har alle en fortid, og lever i en konstant foranderlig og krævende hverdag, der former, påvirker og giver os hver vores egne særkender.
Vi har alle særlige behov, hvorfor det er vigtigt, at vi lærer os selv og vores krop at kende – og accepterer os selv, for på denne måde at dyrke videre på de iboende styrker!

Vi er alle unikke og har alle forskellige udfordringer og behov.
Nogen oplever at være lidt ekstra sensitive, hvor nervesystemet er endnu mere på (over)arbejde og sanseindtryk og stimuli går mere ubearbejdet ind, med indre kaos, angst og uro til følge.

Det kan være dig der oplever, at særlige lyde, mange mennesker, mange krav og gøremål, fysisk kontakt eller sociale sammenhænge kan være stress – og angstprovokerende. Måske du har svært ved at mærke dig selv; Hvorfor reagerer jeg som jeg gør? Hvorfor bliver jeg ved med at følge de gamle uhensigtsmæssige vaner, når jeg udmærket ved hvad jeg burde gøre? Hvorfor har jeg så svært ved at finde ro i krop og sind, føler mig anspændt, angst og stresset?

Yoga og massage er fantastiske hjælperedskaber, til at opnå større forståelse for samspillet mellem krop og sind, og dermed blive klogere på, hvorfor du reagerer som du gør i særlige situationer, og giver dig redskaber til at tackle disse oplevelser. Yoga og pædagogisk massage arbejder med at vende blikket indad. Det afspænder fysisk og mentalt, så du på sigt vil opnå større krops- og selvbevidsthed samt øget selvværd og nedsat stressniveau, fordi du har fokus på dig selv, og du gør noget godt for dig selv. Begge kropslige aktiviteter handler om, at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Den fysiske aktivitet samt berøring, går ind og understøtter nervesystemet, hvor der bl.a. sker en frigivelse af hormoner, og har således indflydelse på kropslig, social, emotionel og intellektuel udvikling og velvære.

Behandlingsformer

Behandlinger og forløb sammensættes helt ud fra dine behov. Det kan være massagebehandling efter dit ønske, yogasession tilpasset dine forudsætninger eller kombinationer af begge. Ethvert forløb starter med samtale omkring dine behov og ønsker for samarbejdet, og herudfra tilrettelægger vi forløbet, så det giver mening for dig.

KONTAKT MIG

Har du spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte mig på enten telefon eller e-mail. Jeg bestræber mig på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Kontakt mig nu

For dig med særlige unikke og udfordringer, kan det ikke forventes at en aktivitet eller behandling kan fuldføres eller vil vare den fastsatte tid. Det kan tage tid, at blive fortrolig med kontakten og det nye der sker. Derfor kan et længerevarende forløb være ideelt. Af samme årsag findes der flere massageformer såsom;

Trykmassage uden på tøjet, fodmassage i fodbad, arousalhævende – eller sænkende massage eller oliemassage. Forskellige metoder og indgangsvinkler, til at finde netop det der virker for netop dig.

Behandling og aktivitet sammensættes helt efter dine forudsætninger og behov. Hvis det ønskes, udarbejdes ligeledes dokumentations – og evalueringsskemaer af forløb, evt. som led i Udviklings – eller mål-handleplaner.

Navigation